Foccacia brød. 

Foccacia brød er en af de lækreste klassiske italienske opskrifter. 

Det er en perfekt forret, der kan nydes ved aftensmaden, bruges som tilbehør eller snack.

 

Hvordan spiser italienerne foccacia? 

I dag i Italien er foccacia street food, og det spises friskbagt enten almindeligt eller fyldt med grøntsager, pølse eller oste. 

Navnet på det velsmagende brød stammer fra det latinske ord “panis focacius”.

LÆS OGSÅ: Rabarberkage med crumble <<

 

Det historiske foccacia brød

Romerne tog opskriften med sig gennem Frankrig og Spanien. 

Siden middelalderen har den romerske-katolske kirke brugt dette brød under deres religiøse højtider. 

Mange historikere mener, at foccacia blev lavet helt tilbage til etruskerne i det nordlige centrale Italien. 

Brødet har en lang historie bag sig.

Det har været populært i hele verden især i Mellemøsten, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien. 

De italienske immigranter fra det 20. århundrede tog deres opskrifter med sig til Amerika, som også viderebragte populariteten af mange klassiske italienske opskrifter. 

LÆS OGSÅ: Chokoladebar <<

foccacia brød

foccacia

foccacia brød

 

foccacia brød

Foccacia brød med oliven og hvidløg

Foccacia brød i bradepande
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 2 timer 20 minutter
Ret Tilbehør
Antal 8 personer

Ingredienser
  

Dejen

  • 6 dl lunket vand
  • 30 g gær
  • 1/2 dl olivenolie
  • 2 tsk salt
  • 200 g grahamsmel
  • 500 g hvedemel

Topping

  • 6 fed hvidløg presset
  • 50 g oliven Du kan selv tilpasse mængden efter din egen smag.
  • 2 tsk flagesalt

Sådan gør du
 

Dejen

  • Rør gæren ud i en skål med lunket vand.
  • Tilsæt olivenolie, salt og grahamsmel og rør det sammen.
  • Hæld hvedemel i lidt ad gangen, og rør det godt sammen.
  • Dejen skal være klisteret og fløjlsblød.
  • Ælt nu dejen evt. på en røremaskine i 10 minutter på middel niveau (på min røremaskine er det level 3).
  • Stil din skål med dejen et godt sted i køkkenet med et rent viskestykke over. Den skal hæve første gang i 1 time.
  • Beklæd nu en lille bradepande på ca. 33 x 23 cm med bagepapir.
  • Hæld dejen ud i bradepanden tryk forsigtigt dejen ud i hele bradepanden.
  • Nu skal dejen hæve for anden gang i 30 minutter.

Topping

  • Når dejen er færdig med at hæve, trykker du huller ned i dejen med din pegefinger.
  • Put oliven ned i alle hullerne.
  • Pensel dejen med olivenolie og drys med hvidløg og flagesalt.
  • Bag brødet i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 25-30 minutter.

Noter

Selvom dette foccacia brød er med oliven og hvidløg, kan du sagtens skifte krydderierne ud med de smage, du elsker. 
I denne opskrift brugte jeg presset hvidløg på toppen, men presset hvidløg tager hurtigt farve i ovnen. Derfor vil jeg næste gang prøve at presse hvidløget ned i hullerne, hvor olivene også skal være. 
Men du kan jo eksperimentere med det, og skriv endelig en kommentar lige herunder om, hvad der fungerede bedst for dig med smagene i dette foccacia.