Disse chokolade trøfler er cremede og smager himmelsk.

Selvom de forskellige processer tager lidt tid, er det en meget nem opskrift. 

Det er helt sikkert alt tiden værd!

SE VIDEOEN HER: Cremede chokolade trøfler – nem opskrift <<

chokolade trøfler opskrift

Hvor stammer chokolade trøfler fra?

Der er forskellige historier om, hvor chokolade trøfler stammer fra. 

Der er en historie om den berømte franske kok, Georges Auguste Escoffier. 

Efter sigende skulle han have haft en kokkelærling, der en dag i 1920’erne stod i hans køkken og lavede konditorcreme.

Lærlingen kom ved en fejl til at hælde varm fløde ned i skålen med chokolade.  

Da chokolademassen kølede af, fandt Georges ud af, at massen blev fast og cremet. 

Han kunne derfor rulle chokolademassen til kugler på størrelse med en valnød. 

Han rullede dem derefter i kakaopulver, hvor de mindede ham om de dyre trøfler, der kom fra Périgord regionen. 

chokolade trøfler opskrift

LÆS OGSÅ: Chokoladebar <<

Chokolade trøfler i forskellige varianter

Der er forskellige varianter af trøfler fra blandt andet Frankrig, Schweiz, Belgien og Amerika. 

Den danske variant er Romkuglen, som også kaldes for trøfler eller trøffelkugler visse steder i Jylland. 

chokolade trøfler

Hvornår kom kakao til Danmark?

Kakao stammer fra Mellem- og Sydamerika herunder Mexico, Guatemala, Belize, El Salvador, Honduras og Nicaragua. 

Kakao er blevet dyrket i tre årtusinder (ca. 1.400 f.Kr) og er først og fremmest blevet brugt som en drik. 

Chokoladen kom til Danmark omkring 1700-tallet i drikkeform. 

Det var i flere år en apotekervare.

En lille krølle på halen er, at det faktisk også var to apotekere, der stiftede den danske chokoladefabrik i 1924, Toms. 

Den første chokoladeplade blev produceret i England i 1847 af Joseph Fry den Yngre. 

I 1875 tilførte Peter Daniel mælkepulver i chokolade, som blev den første mælkechokolade. 

I takt med at spisechokoladen blev mere og mere udbredt over hele verden, begyndte en række chokoladeproducenter også at dukke op heriblandt Anthon Berg og Galle & Jessen. 

 

chokolade trøfler

Chokolade trøfler

Nem opskrift med kun 3 ingredienser
Tilb. tid 8 timer
Samlet tid 8 timer 20 minutter
Ret Dessert, Snack
Antal 25 stk

Ingredienser
  

  • 100 g cashewnødder
  • 2 dl mælk Brug den mælk du foretrækker
  • 200 g mørk chokolade 70 %
  • 2 spsk smør Du kan også bruge kokosolie
  • 3 spsk ahornsirup
  • 1 knivsspids salt

Til overtrækket

  • spiseligt guldstøv
  • kakaopulver usødet

Sådan gør du
 

  • Hæld mælken i en skål med cashewnødderne.
  • Sæt skålen i køleskabet i ca. 4 timer.
  • Efter de 4 timer tager du skålen ud af køleskabet og hælder mælkeblandingen op i en minihakker.
  • Herefter blender du massen til den har en blød og cremet konsistens.
  • Hæld den blendede masse i en lille gryde eller pande med resten af ingredienserne.
  • Lad det hele smelte og hæld derefter i en skål (som kan tåle at stå i fryseren).
  • Når det er afkølet en smule, kan du sætte skålen i fryseren.
  • Efter 4 timer når chokolademassen har sat sig, tager du den ud af fryseren.
  • Brug en teske eller spiseske (alt efter hvor store trøfler, du ønsker) til at forme chokolade trøflerne med.
  • Placér dine chokolade trøfler i et lille fad eller på en tallerken (der kan tåle frost) med bagepapir og sæt dem i fryseren i ca. 30 minutter.
  • Rul dem i spiseligt guldstøv og usødet kakao (eller det du kan lide).

Video

Noter

Når du sætter cashewnødderne i blød, bliver dine chokolade trøfler endnu mere cremet. 
Så det kan godt betale sig at bruge den tid 😋
Du kan selvfølgelig også rulle dine trøfler i noget andet fx rørsukker eller overtræk dem med chokolade. 
Chokoladeovertræk:
200 g mørk chokolade (70 %).
1 spsk smør eller kokosolie. 
Smelt det hele og dyp dine chokolade trøfler i den smeltet chokolade.
Til jul:
Her kan du tilføre lidt revet appelsinskal (fra en økologisk appelsin) og en lille sjat appelsinsaft.