Jordbær milkshake. 

Hvem elsker ikke en cremet hjemmelavet milkshake med dejlige friske jordbær? 

I dag får du min bedste milkshake opskrift på en forfriskende og lækker cremet jordbærmilkshake med is. 

Det er også en dejlig forfriskende sommerdrik. 

PRØV OGSÅ: Dalgona iskaffe <<

Begge mine børn elsker alle mine milkshakes opskrifter, så det er altså også en god sommerdrik til børn. 

Denne milkshake opskrift er en himmelsk blanding af friske jordbær, cremet mælk, forfriskende is og en anelse sødme. 

Den er perfekt til at slukke tørsten på varme sommerdage eller som en lille lækker snack, når du vil forkæle dig selv i løbet af året. 

Jeg laver for det meste min milkshake med friske jordbær, men du kan sagtens lave din jordbær milkshake med frosne jordbær – især når det er uden for jordbærsæsonen. 

SE VIDEOEN HER: Lækker cremet jordbær milkshake <<

Jordbær milkshake

milkshake jordbær

Hvad er forskellen på en jordbær milkshake og en jordbær smoothie?

En milkshake er en tyk og cremet drik lavet hovedsageligt af mælk, fløde og is blandet med fx frugt eller chokolade. 

Den serveres tit som en dessertdrik eller som en sommerdrik. 

PRØV OGSÅ: Hjemmelavet hyldeblomstsaft <<

En smoothie er en fedtfattig udgave af milkshaken, og den er også mere flydende i dens konsistens. 

En smoothie kan også bestå af frugter, grøntsager, juice eller skyr. 

Den betragtes måske også mere som et morgenmåltid eller et mellemmåltid, der er sundere, fordi smoothies typisk indeholder flere fibre og næringsstoffer end milkshakes. 

Jordbær milkshake

Jordbær milkshake - Hjemmelavet milkshake med is

Tilb. tid 7 minutter
Samlet tid 7 minutter
Ret Drik
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 150 g jordbær friske eller frosne
  • 6 spsk vaniljeis
  • 1 1/2 dl mælk
  • 1/2 dl fløde kan undlades
  • flødeskum kan undlades
  • tivoli krymmel kan undlades

Sådan gør du
 

  • Put alle ingredienserne i en blender eller du kan også bruge en stavblender (det gjorde jeg). Blend det til det er dejligt cremet.
  • Pisk fløde til flødeskum. Top milkshake med flødeskum og krymmel.

Noter

  • Hvis du gerne vil have en creme milkshake kan du putte lidt fløde i, men du kan også undlade det. 
  • Du behøver heller ikke at bruge præcis 150 g jordbær, du kan bare tage en håndfuld jordbær alt efter hvor mange jordbær, du ønsker i din milkshake = hvor kraftig jordbærsmag du ønsker. 
  • Hvis din milkshake bliver lidt for tyk, kan du putte mere mælk eller fløde i den. 
  • Lad være med at putte isterninger i din milkshake. Mælken skiller og den bliver vandet. 
  • Hvilken mælk er bedst at bruge til milkshake? Jeg lavede min med minimælk, men jo federe din mælk er, desto mere cremet bliver din milkshake også. Du kan derfor sagtens bruge sødmælk, hvis den skal være mere cremet eller bruge lidt ekstra fløde 😋
  • Hvis du ønsker en fedtfattig version, kan du bruge skummemælk og undlade fløde og flødeskum. Hvis den bliver lidt sur, kan du putte lidt flormelis i eller proteinpulver med vaniljesmag. 

Er jordbær milkshake en dessert?

Milkshake er en lækker dessertdrik, der består af en blanding af mælk, is, frugt, chokolade eller vanilje.

Det er en forfriskende og cremede drik, der serveres kold på en varm dag.

Med sin cremet konsistens og søde smag er milkshakes en skøn måde at tilfredsstille den søde tand og forkæle sig selv med denne lille sommerdrik.


Hvem opfandt milkshake?

Milkshakens oprindelse stammer tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor den blev skabt som en blanding af mælk, sirup og is.

Den første dokumenterede milkshake opskrift optrådte i en avisannonce fra 1885, hvor den blev markedsført som en sund og forfriskende drik.

Det er vanskeligt at give en enkelt person æren af at have opfundet milkshaken, fordi den er blevet udviklet og gjort bedre gennem flere årtier.

Milkshakens popularitet er også vokset enormt, hvilket gør den til en ikonisk del af amerikansk gastronomi.

hjemmelavet milkshake