Hvordan ved jeg, om jeg har tegn på stress?
Vi er alle forskellige mennesker, og derfor oplever vi også stress forskelligt.
Nogle mennesker får store fysiologiske udfordringer med maven i form af fx diarré, mavesmerter eller fordøjelsesproblemer.
Andre får psykiske udfordringer med flere bekymringer, negative tanker og angstfornemmelser.
Stress kan også påvirke din adfærd, hvor du har højere sygefravær på arbejdet, øget alkohol indtagelse eller at du trækker dig fra sociale arrangementer, du normalt ville tage til.
Det kan også være en blanding af både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress.
TAG TESTEN: Er du stresset? Tag stress testen her og få svaret nu <<
#1. Søvnløshed
De fleste af os kan opleve at have svært ved at sove i perioder, men hvor de ikke har endnu ikke har udviklet kronisk søvnløshed.
Undersøgelser viser også, at der er forskel på mænd og kvinder, når det handler om årsager til søvnløshed.
For kvinder handler søvn problemer primært om familiemæssige eller personlige problemer.
For mænd handler søvn problemer mere om arbejdsrelateret opgaver.
LÆS OGSÅ: Søvn problemer <<
#2. Hukommelsesbesvær
Du kan få udfordringer med at huske ting og løse opgaver.
Når du i perioder er mere bekymret, trist eller stresset er det almindeligt at glemme ting og miste overblikket.
Det bliver ofte bedre igen, når du får det bedre psykisk.
Hukommelsesbesvær kan også skyldes stofstifteproblemer, depression, vitaminmangel, søvnproblemer eller at du bruger din medicin forkert.
Hvis du har udfordringer med at huske, kan du i denne periode have fokus på at spise mad med flere antioxidanter, proteiner og fedtsyrer.
#3. Svimmelhed
Svimmelhed opleves tit som en gyngende fornemmelse, at din verden kører rundt eller en følelse af at dine fysiske rammer bevæger sig.
Når du i en periode føler dig svimmel, kan du lade være med at drikke alkohol eller tage stærk medicin.
Det kan være godt for dig at drikke meget væske.
Det kan også være en ide at holde dig i god fysisk form.
#4. Hjertebanken
Et ekstra hjerteslag betyder ikke noget, og komme kan når oplever stress, søvnmangel eller drikker for alt for mange koffeinholdige drikke.
Ekstra hjerteslag skabes, når en eller flere muskelceller sætter en elektrisk refleks i gang, der får hjertet til at slå ekstra hjerteslag.
Normalt oplever du hjertebanken ved fysisk aktivitet, når du drikker alkohol og koffeinholdige drikke eller når du er nervøs eller bange.
#5. Hovedpine
Det der sker i hjernen, når du har hovedpine er, at den bløde og følsomme hjernehinde bliver trykket, og det skaber dine smerter.
Dine blodårer i hjernen ligger mellem dit kranium og den følsomme hjernehinde, og når de udvides, får du ondt i hovedet.
Du kan måske afhjælpe din hovedpine ved at slappe af eller gå en stille og rolig tur.
Det kan også være godt at strække ud i dine muskler især nakke og skuldre.
Den bedste medicin mod hovedpine kan være Panodil, Pinex eller Pamol.
Disse typer indeholder nemlig lægemiddelstoffet Paracetamol, som du bør gå efter, når ønsker at afhjælpe din hovedpine med medicin.
#6. Svedeture
Det er en følelse af en uventet blussende varme, rødblussede kinder og øget kropssved.
Stress kan have indflydelse på, hvor meget sved du producerer.
Svedeture adskiller sig fra hedeture ved, at din krop bruger sved til at nedbringe din kropstemperatur igen.
Du kan forsøge at holde en lav temperatur i dit soveværelse ved at lufte ud inden du skal sove eller have et åbent vindue om natten.
Du kan også regulere din kropstemperatur ved at skifte til en sval, tynd sommerdyne eller sove med et tæppe eller et lagen.
LÆS OGSÅ: Hvad er stress <<
#7. Diarré
Diarré er tynd vandholdig afføring, som du har mindst 3 gange på et døgn.
Det er din krops måde at udskille noget, der ikke er ønsket i dit system.
Det vil være godt at spise mad med et højt kalium indhold, da du mister meget af dette mineral.
Du får kalium ved at spise fx avokado, nødder, rodfrugter, spinat, kartofler eller chokolade.
Det er også godt at spise fedtrig kost, hvis det ikke påvirker din diarré.
Men måske er det vigtigste, at får masser at drikke.
Du skal helst drikke 2-3 liter væske om dagen.
Væske kan være vand, tynd te, saft som ikke er baseret på frugt, bouillon eller suppe.
#8. Blødningsforstyrrelser
Blødningsforstyrrelser skyldes en forstyrrelse i din hormonbalance.
Det ses hos kvinder i alle aldre, og det er en helt almindelig reaktion ved ændring i din hormonbalance.
Forstyrrelser i hormonbalancen ses også, når du oplever stress eller du på anden måde er psykisk overbelastet.
#9. Indre uro
Indre uro føles som en behagelig fornemmelse, som kan være svær at definere.
Indre uro kan være psykiske belastninger, der kommer til udtryk i kroppen.
Det der også kaldes for en psykosomatisk tilstand eller reaktion.
#10. Hudproblemer og eksem
Tegn på stress kan godt vises sig i din hud.
Når du har stress kan det være svært for kroppen at hele og bekæmpe infektioner, der opstår i huden.
Din mængde af fedt i huden stiger, hvor du kan opleve at få flere knopper og bumser end du plejer at have.
Eksem kan skyldes ændringer i din hormonbalance, som kan ses ved en stress tilstand.
#11. Manglende sexlyst
Det tyder på, at det mandlige kønshormon testosteron kan være en årsag til kvinders manglende sexlyst.
Det kan også være andre årsager der spiller ind fx dårlig økonomi, stress og sygdom.
#12. Rejsningsproblemer
Stress, depression, præstationsangst, tidligere traumer, problemer i parforhold, skilsmisse eller partners død kan godt give pludseligt rejsningsproblemer hos mænd.
Det kan også være årsager som fx overvægt, diabetes, hormonel ubalance, medicin, alkohol, sygdom, aldersforandringer eller rygning.
Det kan måske hjælpe at få mere viden hos din egen læge om én eller flere af disse behandlingsmuligheder som fx psykologsamtaler, tabletbehandling (Viagra, Cialis, Spedra, Levitra), indsprøjtninger i penis (medicin), vakuumpumpe, pubisring eller penisprotese.
Det kan også afhjælpe dine rejsningsproblemer, hvis du er overvægtig, og du begynder at dyrke regelmæssig motion og spise en sund og varieret kost.
#13. Nedsat immunforsvar
Der kan være mange årsager til, at dit immunforsvar ikke fungerer optimalt, og du kan opleve at få flere infektioner end du plejer.
Når du er stresset producerer dine binyre, stresshormonet kortisol, som styrer dit stofskifte i forhold til fedtlagring, muskelopbygning og nedbrydning og regulering af dit blodsukker.
Din binyremarve udskiller to stresshormoner, adrenalin og noradrenalin.
De hormoner regulerer, hvor hurtigt dit hjerte slår, dit blodtryk, din krops reaktion på stress eller pludseligt opstået belastninger.
Det du kan have mere fokus på i denne periode er, at nogle simple råd som fx at vaske dine hænder, holde afstand, god søvn, stop med at ryge og god nærende kost.
LÆS OGSÅ: Meditation mod stress <<
#14. Tissetrang
Du kan opleve øget tissetrang eller det der kaldes en overaktiv blære, når der opstår en ubalance mellem blære, urinrør og hjerne.
Det er centralnervesystemet, der styrer din blære.
Blæremusklerne styres af de to forskellige dele i det autonome nervesystem. Den parasympatiske del og den sympatiske del af dit nervesystem styrer henholdsvis urinlagring og vandladning.
Forskellige sygdomme i blære, urinrør, bækkenbund eller nervesystemet kan også være årsag til din tissetrang.
#15. Vægtøgning eller vægttab
Stresshormonet kortisol kan gå ind og påvirke din følelse af sult og trangen til at spise.
Kortisol stimulerer også mængden af mavefedt og vanskeliggøre at smide kropsfedtet fra fedtvævet.
Du kan måske også opleve, at du mister din appetit, når du er stresset, som gør at du taber dig.
#16. Appetitløshed
I din hjerne er der en række nerver, som ligger i det område, der kaldes hypothalamus.
Det regulerer din sult- og mæthedsfornemmelse, men også andre kropsfunktioner såsom vejrtrækning, puls, blodtryk, kropstemperatur og din døgnrytme.
Når du bliver stresset, kan du altså godt have mindre lyst til at spise mad.
Når du ikke har en særlig stor appetit kan du måske øge din appetit ved at spise fx avokado, mandler, nødder eller tørret frugt.
Du kan også spise kød og fede fisk (laks, makrel, sild eller hellefisk).
Du kan lave grød med sødmælk med smørklat og sukker (eller kanelsukker, så minder det om risengrød).
#17. Udbrændthed
Når du har stress over længere tid, kan du opleve udbrændthed eller udmattelse.
Nedtrykthed og træthed kan være dominerende, når du oplever udbrændthed.
I denne periode vil det være nødvendigt at slappe af, så din krop kan oplade ny energi.
Du kan lytte til denne forskningsbaseret meditation (flere gange ud over hele dagen), som vil hjælpe dit nervesystem med at falde til ro og genoplade energi.
#18. Ondt i maven
Nogle mennesker får fysiske symptomer ved stress som fx ondt i maven.
Når du har ondt i maven kommer det ofte af psykiske belastninger som fx psykisk stress, angst, bekymringer, dårlig trivsel og depression.
#19. Muskelspændinger
Stress kan godt påvirke dine muskler og led, og som kan give smerter.
Det kan være en god ide at tage et varmt bad, få massage, strække ud eller gå en lille tur, som stimulere din blodcirkulation.
#20. Trykken for brystet
Du kan opleve trykken for brystet, når du har stress.
Det kan føles som smerter, en stikkende fornemmelse eller en trykkende fornemmelse.
Denne smerte kan stråle ud til arme, hals eller kæbe.
#21. Rysten på hænderne
Når du har stress udskiller din krop hormonet, adrenalin.
Det kan i visse tilfælde få dine hænder til at ryste.
Rysten på hænderne kan også forekomme, når du har søvnproblemer.
#22. Hårtab
Pludseligt hårtab kaldes også for Telogen Effluvium.
Her går dine hårsække i dvale, og det kan opstå, når du har betydelig stress, har et hurtigt vægttab, efter graviditet, efter en traumatisk oplevelse eller har en hormonel ubalance.
De vigtigste kosttilskud til dit hår kan fx være vitamin A, B, C, D, E, biotin, jern, zink, silica og aminosyrer.
#23. Problemer med fordøjelsen
Stress kan godt give problemer med maven i form af kramper, smerter, oppustethed, diarre eller hård mave.
Det der påvirker din fordøjelse er den mad du spiser, medicin, motion, væske, miljø, tarmbevægelser og bækkenbund.
Du kan derfor fokuserer på at dyrke motion (gå ture), spise sundt (fuldkorn og fibre), drikke 2-3 l væske og at du går på toilettet, når du skal.
#24. Sitren i kroppen
Det kan måske opleves, som en summen inde i kroppen, der bliver ved, og som du ikke ved, hvordan du kommer af med igen.
Det kan være godt at flytte dit fokus og det kan du gøre med en kort meditation, en stille og rolig gåtur, et varmt bad og ved at strække ud i dine muskler i skuldre og nakke.
Det kan måske også hjælpe dig at tage magnesium (hvis du har nedsat nyrefunktion, må du ikke tage det).
#25. Næseblod
Stress kan godt forårsage næseblod, men det vil oftere være på grund af slag eller tryk mod næsen, forkølelse, infektioner i næsen, tørt indeklima, næsedråber, næsespray eller medicin.
Hvis du har kraftig næseblødning, kan det være en fordel at tage en pose isterninger eller et fryseelement, hvor du vikler et viskestykke omkring og presser det let mod næsen, hvor blødningen kommer fra.
Du kan også tage en isterning i munden, og presse den let mod din gane.
Du kan få kvalme af at sluge dit næseblod, og det kan derfor være en god ide, at du sætter dig med hovedet let foroverbøjet, mens du holder dig for næsen med en klud, viskestykke, køkkenrulle eller din hånd, hvis du ikke har andet.
Når næseblødningen er stoppet, vil det være godt, hvis du forholder dig i ro, spis blød og kold mad, undgå varme drikke, alkohol, sov med hovedet højt (put et par ekstra puder eller en ekstra hovedpude indenunder din nuværende hovedpude), lad være med at pudse næsen kraftigt, lad være med at pille næse og undgå at løfte tunge ting.
#26. Forværring af kronisk sygdom
Stress er ikke i sig selv en sygdom, men det er en belastning for din krop, og som kan føre til sygdomme.
Længerevarende stress kan godt forværre en kronisk sygdom, du allerede har.
Stress påvirker immunforsvaret og den inflammatoriske tilstand i kroppen, og det kan påvirke infektioner, autoimmune sygdomme, hjertesygdom og nogle former for kræft.
#27. Træthed
Stress og psykiske belastninger kan godt føre til større træthed.
Det kan også være en kombination af fx dårlig søvn, flere bekymringer og tristhed.
Din krops energi balance kommer hurtigt i underskud, og det tærer på kroppens ressourcer, og skaber en træthedsfølelse.
Det bedste du kan gøre ved din træthed er, at slappe af, hvile og genoplade energi.
Du kan fx lytte til denne forskningsbaseret meditation i løbet af din dag og inden du skal sove om aftenen.
#28. Depression
Stress kan godt lede til depression, fordi øget stress skaber en hormonel ubalance, og den ubalance påvirker kommunikationen mellem forskellige hjernecentrer.
Se denne video, hvor Overlæge Elisabeth Tehrani fra Aarhus Universitetshospital forklarer lidt mere om, hvad depression er.
#29. Angst
Stress og belastninger i hverdagen kan skabe angst.
Angst sætter dit alarmberedskab i gang.
Se denne video, der forklarer hvad angst er.
#30. Koncentrationsbesvær
Koncentrationsbesvær skyldes ofte problemer med dine sanseindtryk, og hvordan de udsendes fra kroppen og fordeles i hjernen.
Det kan være, at du bliver mere glemsom og mister dine ting.
Du får måske også sværere ved at følge bestemte anvisninger, at skifte fra én opgave/aktivitet til en anden og din opmærksom mod en bestemt opgave, kan volde problemer.
#31. Tankemylder
Tankemylder er tanker du ikke kan slippe, og som myldrer frem igen og igen.
Det kan også være, at dine tanker kredser om den samme ting konstant og hele tiden.
Dine tanker kan godt give psykiske, fysiske og adfærdsmæssige stress symptomer.
Når tankemylder opstår, er det fordi en tanke udvikler sig til flere tanker, og du begynder at overtænke på en uhensigtsmæssig måde.
Det er forskelligt, hvornår mennesker oplever tankemylder.
Det kan være før du skal sove, midt om natten eller måske er det i løbet af hele dagen.
#32. Følelsesløshed
Stress kan give en følelse af tomhed, hvor du ikke kan mærke dine følelser over for fx børn, søskende, forældre, ægtefælle, partner, venner eller kollegaer.
#33. Osteklokkefornemmelse
Osteklokkefornemmelse kan opleves som en følelse af ikke at være til stede, at leve i en drøm eller at se tingene udefra.
Du føler ikke, at du er helt til stede.
#34. Negative tanker
Negative tanker kan godt skabe stress og stress kan også gøre din tanker mere negative.
Negative tanker kan hurtigt komme til at fylde så meget, at du nærmest bliver bange for at blive skør.
Det du måske kan gøre er at distrahere dine negative tanker ved fx at beskæftige dig med en hobby eller skrive positiv dagbog.
Du kan også lave sedler / collager med positive bekræftelser, som du har på din telefon, computer, taske eller pung.
En positiv bekræftelse kan fx være “Jeg er ikke mine tanker“. “Jeg behøver ikke, at bevise mig selv over for nogen“. “Jeg er nok“.
Disse positive bekræftelser læser du op for dig selv ud over hele dagen.
#35. Apati og passivitet
Apati er en tilstand, hvor du mangler interesse, motivation og følelser.
Når du er apatisk, har du ikke lyst til at gøre noget som helst.
Du føler ikke en trang, lyst eller en indre incitament for at gøre noget.
Du bliver derfor passiv, hvor du ikke tager initiativ eller handling på noget.
#36. Bekymringer
Når du oplever bekymringer, er det ofte fordi du er bange eller utryg.
Når du bekymrer dig kommer kroppen i alarmberedskab, som skaber forskellige fysiologiske reaktioner som fx hjertebanken, trykken for brystet, overfladisk vejrtrækning, uro i kroppen, større svedtendens eller ondt i maven.
#37. Manglende erkendelse
Når du har stress, kan det være svært at erkende, at det er det, der er på spil.
Det kan være, at det er blevet en vane for dig ikke at lytte til din krop, og derfor opfanger du ikke helt signalerne.
Du undertrykker måske også kroppens signaler, fordi der er noget, du føler, du lige skal gøre, som er vigtigere.
#38. Tristhed
Når du føler dig trist er du i dårligt humør og ked af det.
Når du græder frigives endorfiner i kroppen, som løfter humøret og mindsker fysisk smerte.
Det kan derfor være en god ide med en ordentlig grædetur.
#39. Let til tårer
Let til tårer er en måde for kroppen at lette din stress på.
Se denne video, der kort forklarer, hvorfor vi græder.
#40. Utålmodighed
Utålmodighed kan give dig en følelse af frustration og hjælpeløshed.
Det kan også intensivere dine negative tanker.
Du kan måske blive lidt af en sortseer, som gør dig til en brokke-frans, hvor du bliver mere ængstelig og stresset.
#41. Nedsat humoristisk sans
En af de psykiske stress symptomer, du kan opleve er nedsat humoristisk sans.
Flere undersøgelser har vist, at humoristisk sans er genetisk bestemt helt op til 50 %.
Du har derfor en medfødt evne til at udvikle gode grin.
Det betyder ikke, at du så ikke kan gøre noget ved nedsat humoristisk sans.
Du kan nemlig godt træne din humoristiske sans.
#42. Hyperventilation
Hyperventilation sker, når du trækker vejret for hurtigt.
Når du hyperventilere, får du ikke ilten trukket ordentligt ned i lungerne (alveolerne), som er der, hvor ilten udskiftes til kuldioxid eller CO2.
Når du hyperventilere skabes der en kemisk ubalance i blodet, og det fremkalder utilpashed og svimmelhed.
Hvis du hyperventilerer kan du trække vejret ned i en pose, som du holder løst omkring munden.
Du kan også forsøge at tænke eller gøre noget, der flytter tankerne væk fra din vejrtrækning og beroliger dig.
#43. Aggressivitet
Når du er aggressiv, vil du ofte være udfordrende og angribende over for andre mennesker.
Det kan være en truende eller skadende adfærd, hvor du fuldstændig overser andres rettidigheder og meninger.
Det der kan påvirke din adfærd, er dine livsoplevelser, din personlighed, dit helbred, dine kognitive funktioner (handler om at aflæse, tolke, og forstå verden omkring dig, og andre mennesker der er omkring dig), og det miljø, du lever i.
#44. Øget brug af stimulanser
Det kan være, at du bruger alkohol, kaffe, tobak, medicin eller stoffer til at komme væk fra din stress og andre belastninger.
Brug af ovenstående stimulanser dulmer de symptomer, du oplever.
Mennesker får typisk et misbrug, når der er stærke og svære følelser på spil, og som du ikke ved, hvordan du håndterer.
Et misbrug kan starte i sociale sammenhænge, og derefter begynder du måske at drikke, ryge eller tage stoffer alene, som ender med, at du også gør det i hverdagene.
Hvis du allerede ved, at du har et misbrug, kan du kontakte din egen læge, tale med dine pårørende eller kontakte et misbrugscenter.
#45. Øget sygefravær
Sygefravær kan både skyldes omstændigheder i dit privatliv eller på din arbejdsplads.
I gennemsnit melder fuldtidsansatte sig syge 8,5 dage om året.
Det svarer til små 2 uger pr. fuldtidsansat eller det der svarer til 66.000 fuldtidsstillinger.
Kvinder har generelt højere langtidssygefravær end mænd.
Lønmodtagere i regioner og kommuner har højere sygefravær end lønmodtagere i staten og i den private sektor.
De brancher der har højst sygefravær er døgninstitutioner, hjemmepleje og dagsinstitutioner.
#46. Social tilbagetrækning
Du begynder at isolere dig og undgår kontakt med andre mennesker.
Social tilbagetrækning kan ses som et tegn på mistrivsel.
#47. Nedsat præstationsevne
Stress over længere tid påvirker din præstationsevne i negativ retning.
Du bliver hurtigere anspændt, træt, drænet, og du kan måske ikke holde til det pres (belastning), du kunne før.
#48. Ubeslutsom
Når du er ubeslutsom, kan det være du oplever at være i tvivl hele tiden.
Hvis du er meget ubeslutsom, kan det betyde, at du ikke rigtig handler på noget.
Der kan være forskellige årsager til, at du er ubeslutsom.
Det kan fx være usikkerhed, perfektionisme, sensitivitet eller en følelse af kontroltab.
#49. Uengageret
Når du er uengageret, involverer du dig ikke i aktiviteter eller viser interesse over for andre mennesker.
Du bliver ligeglad og opgivende over for dig selv og dine omgivelser.
#50. Konfliktsøgende
Når du er konfliktsøgende som person, handler det tit om, at du ikke kan styre dine følelser.
Ofte vil din tankegang være meget sort/hvid – alt eller intet.
Du vil være god til at sprede rygter og kritisere andre mennesker.
Du har svært ved at tage ejerskab, når du laver fejl eller tingene ikke bliver, som du ønsker dem, så peger du fingre på alle andre end dig selv.
Du har har svært ved at sætte dig ind i andres følelser, og du er ikke god til at reflektere over din egen adfærd.
Dine tanker vil have en overvægt af negative følelser.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få en guidet meditation med en forskningsbaseret selvreguleringsteknik:
