Hjemmelavet iskaffe – og så iskaffe med kondenseret mælk oveni hatten. 

Ja tak siger jeg bare 😋

Denne her iskaffe opskrift ligger på min top 3 over den bedste iskaffe, jeg har smagt til dato.

Hvis du ikke er vant til at lave iskaffe – er dette helt sikkert også en iskaffe for begyndere. 

Den er utrolig nem at lave – du har en cremet og lækker iskaffe på kun 5 minutter. 

SE VIDEOEN HER: Iskaffe med kondenseret mælk <<


Hvor stammer iskaffe fra?

Iskaffe er også kendt under navne som fx “cold brew coffee” eller “iced coffee“.

Iskaffen har rødder, der kan spores til forskellige steder og kaffetraditioner rundt om i hele verden.

Men iskaffe er især blevet en populær drik i USA, hvor den har været en del af kaffekulturen i flere årtier.

Hvor iskaffe stammer fra er svært at sige, men det menes, at den første dokumenteret iskaffe opskrift stammer fra Japan i det 17. århundrede.

Den måde iskaffe blev lavet på, er ikke som i denne iskaffe opskrift. 

Dengang bryggede japanerne stærk kaffe, og derefter hældte de kaffen over is eller nedkøle kaffen med kølemetoder som fx isblokke eller isbrønde. 

Denne iskaffe blev udviklet for at skabe en forfriskende kaffedrik, der kunne nydes i det varme vejr. 

I dag nyder folk over hele verden denne kølende og velsmagende kaffedrik, især i varmere lande eller herhjemme om sommeren.

PRØV OGSÅ: Dalgona iskaffe <<

 

iskaffe kondenseret mælk

Hjemmelavet iskaffe med kondenseret mælk

Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 5 minutter
Ret Drik, Kolde drikke
Antal 1 person

Ingredienser
  

  • 3 tsk instant kaffe
  • 1 dl kogende vand
  • 2 dl mælk
  • 2 spsk kondenseret mælk Det er meget sødt, så det kommer an på hvor sød en tand, du har.
  • 4 stk isterninger

Sådan gør du
 

  • Kog en kop vand, og put din instant kaffe over i et krus. Hæld herefter den kogende vand over instant kaffen og rør det sammen. Lad den stå at trække, imens du laver iskaffen færdig.
  • Hæld nu mælken og den kondenseret mælk ned i et højt blenderglas. Pisk det sammen med et piskeris på din stavblender.
  • Hæld den blendede mælk over i et højt glas.
  • Put isterningerne i glasset.
  • Hæld din instant kaffe over i fx et lille målebæger, så det er nemmere at hælde ned i dit kaffeglas uden at det løber ned ad kanterne.
  • Hæld nu kaffen ned i mælkeblandingen i glasset.

Video

Noter

Hvilken mælk til iskaffe?
Du kan bruge den mælk, du selv foretrækker. Men hvis din iskaffe skal være cremet er sødmælk bedst, da den har lidt mere fedme. 
 
 
Hvilken kaffe til iskaffe?
Jeg bruger instant kaffe - en økologisk. Det synes jeg smager fint, og er meget hurtigt at lave. Jeg drikker aldrig sort kaffe, så det gør heller ikke noget, hvis min iskaffe ikke er så stærk. 
 
Men hvis du har en kaffemaskine fx en Dolce Gusto eller Nespresso, kan du sagtens lave din kaffe på den, og bruge til iskaffen. 
 
 
Iskaffe uden koffein?
Jeg bruger også nogle gange instant kaffe uden koffein. Jeg kan ikke smage forskel på den iskaffe med eller uden koffein, så for smagens skyld gør det overhovedet ikke noget.
 
Det er også godt at bruge kaffe uden koffein, hvis du vil lave iskaffen til et barn eller hvis du er gravid. 

hjemmelavet iskaffe

Hvor usundt er iskaffe?

Iskaffe er i sig selv ikke nødvendigvis usundt, men det afhænger af, hvordan du laver den og hvad du topper den med. 

Når du putter sukker, fløde eller sirup i din iskaffe, bidrager det til et højere kalorieindhold og sukkerindtag, hvilket kan være usundt i for store mængder.

Derudover kan de iskaffe, du kan købe i supermarkederne være fyldt med konserveringsmidler og kunstige smagsstoffer.

Men en hjemmelavet iskaffe i ny og næ, tager ingen skade af. 

Jeg har også bevidst ikke skrevet kalorier på mine opskrifter, fordi min blog handler om at geare ned og hygge om sig selv fx med en hjemmelavet iskaffe.

Når jeg vil hygge om mig selv eller andre, så går jeg personligt overhovedet ikke op, hvor mange kalorier, der er i min iskaffe. 

Jeg vil nyde min iskaffe i øjeblikket uden at tænke på kalorier.

Det er livet simpelthen for kort til. 

Jeg har også lovet mig selv, at for hvert år der går fra nu af, vil jeg kaste én leveregel væk – hvert eneste år. 

Antallet af kalorier i min iskaffe, må blive den, der ryger i år 🙄

Hvis jeg er heldig at nå de 80 år, så har jeg smidt alle begrænsende regler over bord. 

PRØV OGSÅ: Jordbær milkshake med is <<

iskaffe kondenseret mælk


Frappé vs. iskaffe?

Frappé og iskaffe er begge forfriskende kaffedrikke, men de adskiller sig i deres oprindelse og den måde, de laves på.

Frappé stammer fra Grækenland, og den er lavet ved at blande instant kaffe, sukker, vand og is i en blender, hvilket resulterer i en skummende og cremet drik.

Klassisk iskaffe, derimod, har sin oprindelse i Japan og her laver man den ved at brygge stærk kaffe, som derefter afkøles og serveres over is.

Frappé har en tykkere konsistens og en sødere smag end den klassiske iskaffe, som har en mere traditionel kaffesmag.