Basilikum pesto er utroligt lækker til fx hjemmelavet pizza eller til en forret som bruschetta. 

Jeg kan ikke rigtig lide den pesto, du kan købe i butikkerne. 

Købeudgaven smager slet ikke i nærheden af den friske variant, du får opskriften på her.

Den er virkelig lækker. 

SE VIDEOEN HER: Basilikum pesto <<

Basilikum pesto

Hvem opfandt basilikum pesto?

I 1863 opfandt Giovanni Battista Ratto den første opskrift på pesto. 

Opskriften kan findes i hans kogebog “La cuciniera genovese”. 

Navnet pesto stammer fra det genovesiske “pestâ”, som betyder “at banke” eller “at knuse”, der var den gamle tilberedningsmetode. 

Her blev alle ingredienser knust i en morter. 

I Italien kan pesto laves på mange forskellige måder, og kommer meget an på den region, du befinder dig i. 

LÆS OGSÅ: Foccacia brød <<

Basilikum pesto

Hvem tog basilikum med til Europa?

Basilikum kommer fra Thailand, Indien og Pakistan. 

Det var formentlig Alexander den Store i det 4. århundrede f.Kr., som tog basilikum med til det antikke Grækenland. 

I 1500-tallet dukkede det op i England, og efterhånden bredte urten sig i hele Europa. 

Det var først i 1960’erne at basilikum blev populær i Danmark. 

En del af forklaringen er måske, at urten ikke kan vokse vildt i vores kolde klima. 

Basilikum vil helst ikke leve i temperaturer under 15 grader, og den vil meget gerne stå i sol og have det dejligt varmt. 

 

Basilikum pesto

Basilikum pesto

Pesto opskrift - nem og hurtig!
Samlet tid 15 minutter
Ret Forret, Snack, Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 50 g pinjekerner
  • 1 lille potter basilikum  økologisk
  • 100 g parmesanost  frisk
  • 1/2 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie ekstra jomfru
  • lidt salt

Sådan gør du
 

  • Klip alle stilke af din basilikum og vask dem og put dem i din minihakker.
  • Skær parmesanost ud i små stykker og put dem i din minihakker.
  • Skær hvidløg ud og put det i din minihakker.
  • Put resten af ingredienserne i din minihakker og kør den indtil pestomassen har en cremet og blød konsistens.
  • Nu kan du bruge din pesto til lige præcis det, du ønsker.