Smelt smørret i en lille gryde og hæld derefter mælken ned til smørret, hvor det lunes.
Tag en skål og smuldre gæren heri, og hæld nu den lune blanding med mælk og smør ned i til gæret, lidt ad gangen imens du rører rundt.
Put sukker og salt ned i skål til gærmassen, og hæld herefter melet i - lidt ad gangen. Dejen skal være klistret, og må ikke blive tør.
Ælt dejen i 10 minutter på en røremaskine eller i hånden.
Nu skal dejen stilles til hævning i 30 minutter.
Når dejen er færdig med at hæve, skal du dele den i 4 stykker.
Derefter deler du de 4 stykker op i yderligere 4 stykker. Så du ender med at få 16 kugler/boller.
Tag en rugbrødsform og smør formen godt med smør.
Lav din dyppelse og dyp hver bolle i din dyppelse.
Læg hver bolle op i formen.
Nu skal bollerne hæve i 1 time med et rent viskestykke over.
Tænd ovnen på almindelig ovn, og stil formen ind i 30-35 minutter. Kig efter brødet, da sukkeret kan brænde på og gøre bollerne sorte.