Verdens bedste cookies. Det er nemme cookies med mørk- og hvid chokolade. 

Vil du bage bløde og chunky cookies med chokolade, der smager som noget direkte fra en amerikansk café i NYC?

Så er du kommet til den helt rigtige cookie opskrift!

Denne opskrift på verdens bedste cookies giver dig sprøde kanter, en blød midte og masser af smeltet chokolade i hver eneste bid.

De her lækre cookies er ikke kun hurtige og enkle at lave – de er også uimodståeligt gode.

Hvis du elsker chocolate chips cookies, så skal du helt sikkert prøve denne opskrift på lækre cookies.

🎬 SE OPSKRIFT: Nem chokolade cookie opskrift

nemme cookies

 

Er cookies en kage?

Dette spørgsmål har skabt en del forvirring hos mange amatørbagere, så dette spørgsmål er måske ikke så simpelt, som det lyder. 

Her i Danmark bruger vi ofte ordet “cookie” om en bestemt type småkage – typisk en blød og chunky én af slagsen, der er fyldt med chokoladestykker.

Men er det egentlig en kage?

Teknisk set hører cookies under kategorien småkager.

Ordet “cookie” stammer fra det hollandske “koekje”, som netop betyder “lille kage”.

Så ja – cookies er en form for kage, men det er ikke ligesom en lagkage eller en chokoladekage.

De er snarere en underkategori af småkager, og det, der adskiller dem, er især deres tekstur og indhold.

Hvor klassiske småkager ofte er sprøde og smuldrende, er cookies kendt for at være bløde, chunky og fyldt med chokolade.

Så svaret er: Ja, cookies er en slags kage, men måske mere en småkage.

 

Hvor kommer cookies fra?

Cookies kommer oprindeligt fra USA, men deres historie går meget længere tilbage.

Da hollandske immigranter bosatte sig i Nordamerika i 1600-tallet, tog de deres bagetraditioner med sig. 

Selve betegnelsen “cookie” blev med tiden en del af det engelske sprog i USA.



Hvem opfandt verdens bedste cookies?

Den chocolate chip cookies opskrift, som vi kender i dag, blev først opfundet i i 1930’erne af Ruth Wakefield.

Som mange andre kageopskrifter blev den til ved en fejl i bagningen. 

Da Ruth skulle bage en portion cookie dej, puttede hun små chokoladestykker i dejen.

Til hendes store overraskelse, smeltede de ikke, som hun havde regnet med. 

I stedet opdagede hun, at når hun knækkede sine chokolade cookies over, var der de lækreste små chunky chokolade stykker i hver bid. 

Resultatet blev den klassiske chocolate chips cookie opskrift, som i dag er én af verdens mest populære chokolade cookies.

Siden da er bløde cookies blev fremtryllet i utallige varianter med nødder, hvid chokolade, ingefær, karamel eller som veganske og glutenfri versioner.

Men uanset hvilken cookie opskrift, du vælger, er amerikanske cookies bare blevet til en verdensomspændende favorit.

Og en lille note til historien om Ruth Wakefield og hendes chocolate chips cookies opskrift.

Hun solgte sin chocolate chips cookies opskrift til Nestlé for $1, ubegrænset levering af chokolade og en konsulent af aftale 😳

PRØV OGSÅ: Havregrynskager med smørcreme

 

Verdens bedste cookies - nemme chokolade cookies

Verdens bedste cookies – nem chokolade cookie opskrift

Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Kage, Snack
Antal 46 stk

Ingredienser
  

  • 200 g sukker
  • 200 g brun farin
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 250 g smør i tern
  • 1 spsk neutral olie fx raspolie
  • 2 æg
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 400 g hvedemel
  • 200 g chokoladeknapper
  • 200 g hvid chokolade hak det i mindre stykker

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 175 ºC varmluft.
  • Skær smørret i mindre tern. Hæld smør, sukker, vaniljesukker og olie i en røreskål. Pisk det på høj hastighed i ca. 3-4 minutter.
  • Put nu æggene i skålen, ét ad gangen, og derefter salt og bagepulver.
  • Hæld hvedemel i skålen, lidt ad gangen.
  • Rør til sidst chokoladen i dejen.
  • Tag en bageplade med bagepapir. Rul dejen til nogle små kugler, du trykker let ned på toppen - ikke alt for meget, da dejen kommer til at flyde ud under bagningen.
  • Bag dine cookies i ca. 13-15 minutter.

Video

Noter

  • 🍫 Hvilken chokolade til cookies? Jeg bruger altid mørk chokolade (ca. 55–70 % kakao). Jeg har også prøvet at bruge 75-80 %, men det synes jeg, bliver en anelse for bittert til en chokolade cookie.  Jeg er begyndt at bruge chokoladeknapper både til disse chokolade cookies, men også når jeg bager scones og chokolade boller. Chokoladen flyder ikke lige så meget ud, som når du selv hakker en plade chokolade, hvor chokoladestykkerne ikke bliver ensartet. Jeg bruger fx aldrig mælkechokolade med mindre det er til en tripple cookie opskrift, fordi så bliver det bare for sødt til min smag. 
  • 🥫 Hvor længe kan chokolade cookies holde sig? De her chokolade cookies kan sagtens holde sig friske i ca. 4–5 dage i en lufttæt beholder, der står på køkkenbordet eller i et køkkenskab. Men her hjemme holder de aldrig 4 dage, måske 2 dage, så er de allerede spist 😜
  • 🥶 Kan man fryse chokolade cookies? Ja, du kan både fryse færdigbagte cookies og den rå cookie dej. Bagte cookies kan fryses ned i op til 3 måneder – optø dem ved stuetemperatur. Frys gerne dejen som kugler, så du altid kan bage friske cookies direkte fra fryseren.
  • 🥛 Hvilken mælk er bedst til kage? Jeg bager stort set altid med økologisk laktosefri minimælk, fordi det er det, jeg altid har i mit køleskab. Men hvis jeg bager en opskrift med natron, bager jeg med kærnemælk, som er med til at aktivere natron i dejen. Men ellers er sødmælk et godt alternativt, da det både har fedme og smag. Men du kan også bruge plantebaseret mælk - men igen hvis natron er til stede i en opskrift, skal du bruge noget syre for at aktivere det som fx kærnemælk, citronsaft, yoghurt, skyr eller creme fraiche. 
  • 🎈 Altid et hit i skolen til fx fødselsdag. Mine børn elsker at have disse chokolade cookies med til deres klasse til fødselsdag eller hvis klassen holder hyggedag eller skal se film. Børnene elsker dem.

nemme snacks på 5 min

Kan man skifte bagepulver ud med natron

nemme småkager med få ingredienser

cookie opskrift

bløde cookies

chunky cookies

chocolate chips cookies opskrift

 

Er hvid chokolade chokolade?

Det korte svar er både ja og nej.

Hvid chokolade bliver lavet af kakaosmør, som er en naturlig del af kakaobønnen.

Da kakaosmør er en af hovedingredienserne i chokolade, bliver hvid chokolade teknisk set betragtet som en chokolade.

Men hvid chokolade indeholder ikke kakaomasse eller kakaopulver, som er de dele, der giver mørk- og mælkechokolade deres farve og lækre chokoladesmag.

Derfor mener nogle traditionsbundne chokoladeelskere ikke, at hvid chokolade er “rigtig” chokolade, fordi det primært består af kakaosmør, sukker, mælk og vanilje.

PRØV OGSÅ: Verdens nemmeste småkager 

 

Hvordan får man chewy cookies?

Når du bager efter min opskrift “Verdens bedste cookies”, så får du bløde og chunky cookies, som giver denne fantastiske chewy oplevelse. 

I denne chocolate chips cookies opskrift har jeg brugt brun farin, der indeholder lidt mere fugt (melasse).

Der er med til at gøre dine chokolade cookies bløde og mere chewy end hvis du udelukkende bruger almindeligt hvidt sukker.

Jeg bruger også en lille smule flydende neutral olie, der er med til at give disse lækre cookies en chewy tekstur. 

Du skal heller ikke bruge for meget hævemiddel, fordi lækre chewy cookies har kun brug for en lille smule hævning.

Når du gerne vil have chewy og chunky cookies, kan du bage dem ved en høj temperatur (175 ºC varmluft), som du også gør i min opskrift. 

Dine lækre cookies skal være gyldne i kanten og stadig bløde i midten, når du tager dem ud – de bager videre på bagepladen.

Det vigtigste er nok, at du sørger for at tage dine nemme cookies med chokolade ud lidt for tidligt end for sent. 

De sætter sig nemlig, når de køler af, og derfor skal du heller ikke flytte dem fra bagepladen med det samme. 

 

Kan man skifte bagepulver ud med natron i chokolade cookies?

I denne chocolate chips cookies opskrift, har jeg ikke brugt noget syre udover brun farin.

Jeg tror derfor ikke, at natron vil virke ordentligt i denne opskrift med mindre du også tilsætter fx citronsaft. 

Hvis du alligevel bruger natron, kan du risikere flade og underligt smagende cookies.

Så ja, du kan godt erstatte bagepulver med natron, men kun hvis du tilføjer noget syrligt i opskriften – ellers fungerer det ikke.

PRØV OGSÅ: Den absolut bedste gulerodskage

 

🍫 Hvilken slags chokolade foretrækker du i din cookie opskrift?

 

🍪 Kan du lide dine cookies sprøde i kanten eller bløde hele vejen igennem?