Hjemmelavet iskaffe med kanel – Nem iskaffe opskrift.

Denne iskaffe opskrift er en lækker og krydret drik, der kombinerer den klassiske iskaffe smag med et strejf af kanel.

Det er en nem iskaffe opskrift, der er perfekt, når du ønsker at slappe af eller som en lækker kaffe til en hyggelig brunch.

Med meget få ingredienser kan du hurtigt få en iskaffe, der smager lige så godt, som den ser ud.

Kanelen giver en ekstra dimension af smag, der gør denne version af iskaffe til noget særligt.

Du kan altid tilpasse denne iskaffe opskrift til din egen smag alt efter hvor stærk og krydret, du kan lide den.

SE OPSKRIFTEN: Hjemmelavet iskaffe med kanel <<

iskaffe opskrift med sirup

 

Hjemmelavet iskaffe

Hjemmelavet iskaffe og især denne lækre kanel kaffe, er i min verden tusind gange bedre end de færdiglavede udgaver, du kan købe i supermarkederne.

Jeg kan personligt godt lide, at jeg ved, hvad der er i det, jeg drikker. 

Jeg synes tit, at de færdigkøbte versioner er meget søde, så det jeg kan godt lide ved min egen iskaffe opskrift er, at jeg selv kan styre kaffestyrken, smagen og sødmen.

Du kan også gå udenom alt det skidt i form af tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og unødvendigt sukker, de også tilsætter for at deres iskaffe kan holde sig ude i butikkerne. 

Du sparer også en del på dit kaffebudget, når du laver denne iskaffe opskrift.

Når jeg går på café, skal jeg altid have en stor café latte eller en iskaffe, og det koster da hurtigt 70 kr.

Så du kan virkelig spare mange penge på den dyre iskaffe eller café latte uden at gå på kompromis med den gode kaffesmag.

Og har du nogensinde fået iskaffe med flødeskum på toppen på en café? 

Det har jeg aldrig!

Men en iskaffe med flødeskum på toppen smager himmelsk, og det er altså ikke i dag, vi tæller kalorier, vel?!

I dag handler det om at hygge om dig selv med en lækker iskaffe med flødeskum på. 

PRØV OGSÅ: Iskaffe med vaniljeis og Oreo <<

Hvordan laver man hjemmelavet iskaffe

Er kanel sundt – også i hjemmelavet iskaffe?

Jeg elsker at bruge kanel, når jeg laver mad og bager. 

Kanel indeholder antioxidanter, der kan hjælpe med at beskytte kroppens celler mod skader fra frie radikaler. 

Men det er vigtigt, at du er opmærksom på den mængde af kanel, du spiser eller drikker. 

Lidt længere nede uddyber jeg de sundhedsmæssige fordele ved kanel. 

PRØV OGSÅ: Iskaffe med vaniljeis og chokoladesovs <<

iskaffe opskrift med sirup

kanel kaffe

iskaffe

 

Hjemmelavet iskaffe

Hjemmelavet iskaffe med kanel - Nem iskaffe opskrift

Samlet tid 8 minutter
Ret Drik, Kolde drikke
Antal 1 stor kop

Ingredienser
  

  • 2 shot espresso Det svarer til 1 dl kaffe. Du kan også bruge instant kaffe
  • 2 spsk sirup Jeg bruger ahornsirup
  • 2 tsk kanel Jeg bruger ægte kanel
  • 1,5 dl mælk Den mælk du foretrækker. Jeg bruger laktosefri minimælk.
  • Isterninger
  • 1 dl fløde Kan undlades
  • Kanel sukker Kan undlades

Sådan gør du
 

  • Blend kaffe, ahornsirup, kanel og mælk med en stavblender.
  • Put isterningerne i glasset.
  • Pisk fløden til flødeskum.
  • Drys kanel sukker på toppen af flødeskummet.

Kanel sukker

  • Du rør 1 tsk sukker og 1 tsk kanel sammen til kanel sukker.

Video


Hvordan laver man hjemmelavet iskaffe?

Du kan prøve dig frem med nye iskaffe versioner, som fx min iskaffe opskrift med sirup og kanel.

En iskaffe med sirup smager fantastisk godt, og der findes jo mange forskellige slags sirup fx karamel, hasselnød og vanilje. 

Men du kan også afprøve andre iskaffe opskrifter med spændende ingredienser som fx vanilje, knust Oreos eller sirup, og på den måde kan du skabe din helt egen signatur-iskaffe.

Du kan bruge andet end almindelig mælk, hvis du er mere til plantebaserede mælkevarianter, så brug det.

Du behøver heller ikke at bruge kunstige sødemidler, men du kan vælge naturlige sødemidler som fx honning.

Det er først nu i år, at jeg har investeret i en kaffekværn og en espresso kaffemaskine. 

Så hvis du ikke kan lave en iskaffe espresso, så fortvivl ikke. 

Du kan sagtens lave iskaffe uden espresso, hvor du i stedet bruger instant kaffe eller kaffe fra en stempelkande. 

PRØV OGSÅ: Hjemmelavet iskaffe med kondenseret mælk <<

 

Hvor kommer kanel fra?

Kanel kommer fra selve barken af træer i slægten Cinnamomum, der primært findes i tropiske områder i Asien.

Det er altså i selve træets bark, at du finder dette vidunderlige aromatiske krydderi. 

Træets bark skrælles af i tynde lag og tørres.

Det er i tørreprocessen, at barken ruller sig sammen til de kanelstænger mange af os bruger i vores madlavning og drikke. 

Kanel barken kan også males til pulver, som vi kan bruge i både bagning, middagsretter eller iskaffe.

Symptomer på for meget kanel

 

Kanel – 2 hovedtyper 

Kanel har været brugt i årtusinder både som krydderi og i traditionel medicin.

Krydderiets søde smag har gjort den populær i mange kulturer og køkkener verden over fx i det indiske, mellemøstlige, mexicanske og nordafrikanske.

 

Kassia kanel “almindelig kanel”

Det er den mest udbredte kanel på verdensmarkedet, og den kommer fra Cinnamomum cassia-træet.

Den dyrkes i lande som Kina, Vietnam og Indonesien.

Det er en kanel type, der har et højt indhold af kumarin.

Kumarin er et organisk stof, der i for store mængder kan være skadeligt for din lever. 

  • Maximalt dosis pr. dag: Det anbefales, at du ikke får mere end 1-2 gram (det svarer cirka til 1/2 til 1 tsk) Kassia kanel pr. dag for de fleste voksne. For børn anbefales det at den daglige dosis er endnu lavere.

 

Ceylon kanel “ægte kanel”

Denne type kanel kommer fra Cinnamomum verum-træet.

Den indeholder meget mindre kumarin.

Denne kanel er dyrere, men det kan godt svare sig at betale lidt ekstra.

Den dyrkes primært i Sri Lanka (tidligere Ceylon), Indien og Madagaskar.

  • Maximalt dosis pr. dag: Der er ikke fastsat en specifik grænse for Ceylon kanel, men moderate mængder (op til 2-4 gram eller 1-2 tsk pr. dag) anses for at være bedst for de fleste voksne.

 

Hvad er kanel godt for?

Kanel sættes også i forbindelse med bedre blodsukkerregulering, fordi det har vist sig at have en positiv effekt på blodsukkeret.

Det kan øge kroppens følsomhed over for insulin, der hjælper med at stabilisere blodsukkerniveauet.

Kanel har også antimikrobielle egenskaber, der kan være med til at holde væksten af mikroorganismer nede som fx bakterier, parasitter, svampe og vira. 

Det kan bidrage til et sundere fordøjelsessystem.

Nogle undersøgelser viser, at kanel kan være gavnligt for hjertesundheden ved at sænke kolesterol- og triglyceridniveauer, som kan reducere risikoen for hjertesygdomme.

Det er dog vigtigt, at du ikke får for meget kanel.

Især den almindelige Kassia kanel, der indeholder kumarin.

Kumarin kan være skadeligt for leveren i større mængder.

Ved dagligt eller ugentlig brug kan det derfor være en god idé at vælge Ceylon kanel.

Det har nemlig et lavere indhold af kumarin og anses for at være et sikrere valg. 

PRØV OGSÅ: Dalgona iskaffe <<

hvor kommer kanel fra

 

Symptomer på for meget kanel

Hvis du får for meget kumarin over en længere periode, kan det gøre skade på din lever.

Det skaber nogle forskellige bivirkninger og symptomer, der kan påvirke dit helbred:

  • Leverskade: Et for højt indtag af kumarin kan skade leveren eller forværre eksisterende leversygdom. Symptomerne kan fx være træthed, mavesmerter, mørk urin og huden og øjnene kan blive gule (gulsot).
  • Kvalme og fordøjelsesproblemer: Når du får for meget kanel kan det irritere mave-tarmsystemet og give dig kvalme, mavekramper og diarré.
  • Øget risiko for blødning: Kumarin kan også fortynde dit blod. Det kan være problematisk for personer, der allerede tager blodfortyndende medicin eller har anden blodsygdom.
  • Allergiske reaktioner: Nogle personer kan også få allergiske reaktioner som fx hudirritation, udslæt eller åndedrætsbesvær, hvis de får for meget kanel.
  • Mundirritation: Kanel kan i store mængder skabe irritation i munden, hvor du kan opleve en brændende fornemmelse, små rifter/sår eller hævelse af slimhinderne.

Særligt for børn og personer med leversygdom, anbefales det, at du bruger en kanel type med et lavt indhold af kumarin som fx Ceylon kanel.

På den måde reducerer du risikoen for bivirkninger, men hvis du er i tvivl, så spørg hellere din egen læge en gang for meget end en gang for lidt. 

 

Hvornår kom kanel til Danmark?

Kanel kom til Danmark i løbet af middelalderen omkring det 13. eller 14. århundrede.

Krydderiet kom fra Europa, hvor arabiske handelsrejsende og senere portugisiske og hollandske handelsfolk, der kontrollerede handlen med eksotiske krydderier fra Asien.

Tidligere var kanel et meget sjældent og kostbart krydderi, der primært var forbeholdt de velhavende og kongelige.

Det blev brugt til festlige begivenheder og som en luksuriøs ingrediens i både madlavning og medicin.

I takt med at handel og transport udviklede sig, blev kanel gradvist mere tilgængeligt.

Det blev en populær ingrediens i dansk bagværk og madlavning, og vi bruger det især i juleopskrifter og desserter i dag.

 

Hvad med dig – kan du lide kanel? 

Hvad bruger du kanel til?